Koncert med Københavns Kantatekor

Koncert med Københavns Kantatekor

Koncert med Københavns Kantatekor

Fredag 13. juni 2025, kl. 19:30 - 20:30
Christianskirken, Sønderborg, Ringgade 102, 6400 Sønderborg
Gratis Entré

Klassisk musikinteresserede i Sønderjylland kan godt glæde sig til besøg af det store oratoriekor, som i midten af juni opfører tre koncerter med værker for kor og orgel samt danske sommersange.

Oplev Københavns Kantatekor ved tre koncerter i Sønderjylland her til sommer. Koret vil blandt andet synge værker af Brahms, Rheinberger, Fauré & Caccini samt opføre sange fra den stolte, danske musiktradition og andre acapella-værker.
Københavns Kantatekor er et af de mest ambitiøse kor i Danmark og har eksisteret siden 1984. Koret består af cirka 55 sangere, som uden at tøve opfører de store og udfordrende oratorieværker trods det faktum, at alle sangerne er amatører og har sang som fritidsinteresse.
Det skyldes ikke mindst dirigent Torben H.S. Svendsens konstante udvikling af korets formåen i de 25 år, han har været dirigent og har gjort opførelsen af store værker med kor og orkester til sit speciale. Torben er privatuddannet af bl.a. Dan-Olof Stenlund og Alice Granum, og er desuden organist.
Ud over at synge de store værker, drager koret ofte på turné om sommeren og synger acapella, hvilket har bragt Københavns Kantatekor til blandt andet Warszawa, Lübeck, Liverpool, Paris og Talinn - og i år går turen altså til Sønderjylland, hvilket vi glæder os umådeligt meget til.
Med på turnéen er også korets faste repetitør Jørgen Ellegård Frederiksen, som er organist ved Bagsværd Kirke og har medvirket i talrige koncerter i ind- og udland som orgelsolist og akkompagnatør. 

Gratis Entré

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed