Frste etape af Østre Kirkegård blev anlagt i årene 1941 - 1943 og taget i brug maj 1945.
I 1953 blev anden del af kirkegården anlagt, sådan at kirkegården nu har en samlet størrelse på ca. 8 hektar sammen med de omkringliggende arealer.
Anlægget er udarbejdet af havearkitekt Johannes Tholle fra København, og hovedlinjerne er en midterakse, der går øst - vest, og en tværakse nord - syd. Hvor akserne krydser er der en lille dam som et smukt midtpunkt på kirkegården, og midteraksens yderpunkter udgøres af kirken i den vestlige ende og et stort granitkors i den østlige ende
Denne indskrift findes på klokken, der er en gave til Sct. Marie Kirke i året 1682. Den lå på kirkens loft uden krone og knebel.
Giveren var magister Leonhard Pechmann, født 1623 som søn af den senere borgmester i Sønderborg, Christoffer Pechmann.
Han blev student i Rostock 1640, magister i Königsberg 1646, diakon i Sønderborg 1659 og fra 1677 og til sin død 1694 var han provst og slotspræst i Sønderborg.
I 1659 ægtede han sin forgængers, præsten Johannes Tortzens enke og samme år overtog han dennes gravsted i Sct. Marie Kirkens sydlige sidegang. Der ligger han begravet.
Klokken blev skænket til Christians Sogn fra Sct. Marie Sogn i forbindelse med opdelingen af Sønderborg Sogn i to år 1957 og er opsat ved dammen midt på kirkegården.
De døde tyske flygtninge og soldater på Christianskirkens kirkegård
Den russiske offensiv januar 1945 mod den tyske østgrænse afskar millioner af tyskere i de østlige provinser (Østprøjsen, Vestprøjsen, Danzig (Gdansk), Schlesien og Pommern). Den russiske offensiv udløste en massiv flygtningestrøm af civile, næsten udelukkende kvinder og børn. Efter at det sidste, overfyldte tog var kørt, var den eneste mulige flugtvej via Østersøen. Det var en isvinter med ned til 25 graders frost og masser af sne. Allerede under flugten døde mange mennesker undervejs af afkræftelse, og mange små børn frøs ihjel. I havnebyerne stod i tusindvis af frysende, sultne flygtninge og ventede på skibe. Når et skib ankom, blev svage mennesker væltet omkuld og trampet ihjel. På skibene var hygiejnen og madforsyningen mere end dårlig, og ofte var der ikke plads nok til, at man kunne sætte sig eller ligge ned. Alle var i en elendig forfatning, og allerede på skibene døde mange af flygtningene, især børn. Flere af flygtningeskibene blev torpederet af sovjetiske ubåde, blev bombet af fly, eller de ramte en mine og sank.
I månederne inden den tyske kapitulation 4.maj 1945 kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til Danmark. En tredjedel var børn under 15 år. Nogle af skibene sejlede mod København. Her blev flygtningene, først og fremmest kvinder og børn, men også sårede soldater og gamle mænd, i starten anbragt i skoler og offentlige bygninger.
Danmark var stadig besat af tyskerne, så den tyske flygtningestrøm blev betragtet som et problem for den tyske besættelsesmagt og det skulle tyskerne selv løse, og en stor del af befolkningen var fjendtligt indstillet over for flygtningene. Det var forbudt for danskere at have kontakt til flygtningene. Senere blev de tyske flygtninge fordelt hen over landet, hvor der blev oprettet lejre, størstedelen bevogtet og indhegnet med pigtråd.
Indtil befrielsen var det de tyske besættelsesmyndigheder, der havde ansvaret for flygtningene, derefter de danske myndigheder. Kosten i lejrene var mange steder mangelfuld, hygiejnen ligeså. De danske sygehuse var i almindelighed lukket for tyske flygtninge, og de fleste danske læger nægtede at behandle dem. De få gamle læger, der var kommet med flygtningestrømmen, måtte klare opgaven.
Det officielle Danmark, ministerier og Sundhedsstyrelsen, besluttede ikke at registrere sygdomme, fødsler eller dødsfald blandt flygtningene. Undtaget var dog tilfælde af paratyfus, tyfus, plettyfus og dysenteri. Ca. 23.000 tyske flygtninge kom til Sønderjylland, hvor de dels blev privat optaget i familier i den hjemmetyske folkegruppe, dels blev indkvarteret på skoler og offentlige bygninger, hovedparten dog i interneringslejre. I maj 1945 var der 6.754 flygtninge i Sønderborg luftværnskreds. Heraf befandt sig 4.254 flygtninge i lejre, dels på skibe i havnen og dels i Sønderborg by:
Askovhus på Hertug Hans Gade, Frimurerlogen på Herman Bangsvej, Haus Adalbert på Helgolandsgade, Hertug Frederik Skolen på Kirkealle, Hotel Alhambra på Sundgade, Hotel Strand på Strandvejen, Håndværkerskolen på Sdr. Landevej, Jugendheim på Ringridervej, KFUM på Løkken, Ringriderhallen og Ridehuset på Ringriderpladsen, Sct. Jørgens Skolen på Kirketorvet og Statsskolen på Kongevejen.
Omkring 800 flygtninge var indkvarteret rundt om på Als, enten privat (i hjemmetyske familier) eller i lejre. 1.700 flygtninge var privat indkvarteret på Sundeved. I årene 1945-1949 døde flere end 7000 flygtningebørn under 5 år i Danmark. Ca. 3000 af dem døde som spædbørn. De døde af ernæringsforstyrrelser, lungebetændelse, mæslinger, difteri, skarlagensfeber, tuberkulose, mave-tarm- sygdomme og afkræftelse.
På tidspunktet af Tysklands kapitulation 4. maj 1945 var der ca. 550.000 tyskere i Danmark, deraf ca. 300.000 soldater med ca. 50.000 sårede. Soldaterne forlod landet hurtigt, mens de første flygtninge kunne forlade landet i 1946 og de sidste i februar 1949. Der er begravet 14.853 tyske flygtninge og 10.077 tyske soldater på kirkegårde i Danmark.
Her på Christianskirkens Kirkegård ligger der 185 flygtninge og 45 tyske soldater, alle døde/begravet 1945 og i starten af 1946, heraf 70 børn under 18 år. Blandt de 45 tyske soldater er de 11 soldater, der blev skudt den 5.5.1945 for mytteri.
Die toten deutschen Flüchtlinge und Soldaten auf dem Friedhof der Christianskirche
Die russische Offensive im Januar 1945 gegen die deutsche Ostgrenze schnitt Millionen von Deutschen in den östlichen Provinzen (Ostpreußen, Westpreußen, Danzig, Schlesien und Pommern) den Fluchtweg ab. Die russische Offensive war der Auslöser für einen massiven Flüchtlingsstrom ziviler Menschen, fast ausschließlich Frauen und Kinder. Nachdem der letzte, überfüllte Zug abgefahren war, war der Weg über die Ostsee der einzige Fluchtweg.
Es war ein Eiswinter mit bis zu 25 Frostgraden und massenhaft Schnee. Schon während der Flucht starben viele Menschen unterwegs an Entkräftung, und viele kleine Kinder erfroren. In den Hafenstädten standen tausende frierender, hungriger Flüchtlinge und warteten auf Schiffe. Wenn ein Schiff ankam, wurden schwache Menschen umgeworfen und totgetrampelt. Auf den Schiffen waren Hygiene und Essensversorgung mehr als schlecht, und oft gab es nicht Platz genug, um sich hinzusetzen oder sich hinzulegen. Alle waren in einer elenden Verfassung, und schon auf den Schiffen starben viele der Flüchtlinge, vor allem Kinder. Mehrere der Flüchtlingsschiffe wurden von sowjetischen U-Booten torpediert, von Bomben getroffen, oder sie trafen auf eine Mine und sanken.
In den Monaten vor der deutschen Kapitulation am 4.Mai 1945 kamen ungefähr 250.000 deutsche Flüchtlinge nach Dänemark. Ein Drittel von ihnen waren Kinder unter 15 Jahren. Einige der Schiffe erreichten Kopenhagen. Hier wurden die Flüchtlinge, vor allem Frauen und Kinder, aber auch verletzte Soldaten und alte Männer, anfangs in Schulen und öffentlichen Gebäuden untergebracht. Dänemark war noch von den Deutschen besetzt, so dass der deutsche Flüchtlingsstrom als Problem der deutschen Besatzungstruppen angesehen wurde, das die Deutschen selbst lösen mussten. Ein großer Teil der Bevölkerung war den Flüchtlingen gegenüber feindlich eingestellt. Es war den Dänen verboten, Kontakt zu den Flüchtlingen zu haben.
Später wurden die deutschen Flüchtlinge über das Land verteilt, wo dann Lager errichtet wurden, die meisten bewacht und umzäunt von Stacheldraht. Bis zur Befreiung waren es die deutschen Besatzungsbehörden, die die Verantwortung für die Flüchtlinge hatten, später die dänischen Behörden. Das Essen in den Lagern war vielerorts mangelhaft, ebenso die Hygiene. Die dänischen Krankenhäuser waren im Allgemeinen für die deutschen Flüchtlinge geschlossen und die meisten dänischen Ärzte weigerten sich, sie zu behandeln. Die wenigen alten Ärzte, die mit dem Flüchtlingsstrom gekommen waren, mussten diese Aufgaben bewältigen.
Das offizielle Dänemark, Ministerien und die Gesundheitsbehörde, beschlossen, keine Krankheiten, Geburten oder Todesfälle bei den Flüchtlingen zu registrieren. Ausgenommen waren jedoch Fälle von Paratyphus, Typhus, Flecktyphus und Dysenterie. Ungefähr 23.000 deutsche Flüchtlinge kamen nach Sønderjylland (Nordschleswig), wo sie teils privat in Familien der deutschen Volksgruppe, teils in Schulen und öffentlichen Gebäuden unterkamen, die meisten jedoch in Internierungslagern. Im Mai 1945 waren 6.754 Flüchtlinge im Luftverteidigungskreis Sønderborg. Von diesen befanden sich 4.254 Flüchtlinge in Lagern, teils auf Schiffen im Hafen und teils in der Stadt Sønderborg: Askovhus in Hertug Hans Gade, die Freimaurerloge in Herman Bangsvej, Haus Adalbert in Helgolandsgade, Herzog Friedrich-Schule in Kirkealle, Hotel Alhambra in Sundgade, Hotel Strand in Strandvejen, die Handwerkerschule in Søndre Landevej, Jugendheim in Ringridervej, KFUM in Løkken, die Ringreiterhalle und das Reithaus auf Ringriderpladsen, St.Jørgensschule auf Kirketorvet und Statsskolen in Kongevej.
Ungefähr 800 Flüchtlinge waren auf Alsen verteilt einquartiert, entweder privat (bei volksdeutschen Familien) oder in Lagern. 1.700 Flüchtlinge waren auf Sundeved privat einquartiert. In den Jahren 1945-1949 starben mehr als 7000 Flüchtlingskinder unter 5 Jahren in Dänemark. Etwa 3000 von ihnen starben als Säuglinge. Sie starben an Mangelernährung, Lungenentzündung, Masern, Diphterie, Scharlach, Tuberkulose, Magen-Darm-Krankheiten und Schwäche.
Zum Zeitpunkt der Kapitulation Deutschlands am 4. Mai 1945 waren ungefähr 550.000 Deutsche in Dänemark, davon ungefähr 300.000 Soldaten mit 50.000 Verletzten. Die Soldaten verließen schnell das Land, während die ersten Flüchtlinge 1946 das Land verlassen konnten und die letzten im Februar 1949. Es sind 14.853 deutsche Flüchtlinge und 10.077 deutsche Soldaten auf Friedhöfen in Dänemark beerdigt.
Hier auf dem Friedhof der Christianskirche liegen 185 deutsche Flüchtlinge und 45 Angehörige der Wehrmacht, alle 1945 oder am Beginn von 1946 gestorben/ beigesetzt, hiervon 70 Kinder unter 18 Jahren. Unter den 45 Soldaten sind auch die 11 Männer, die am 5. Mai 1945 wegen Meuterei standrechtlich erschossen wurden..
Christians Sogns Begravelsesvæsen
Ringgade 98A
6400 Sønderborg
Kontakt:
Email: christianskirken@tdcadsl.dk
Telefon: 7442 3656
Kirkegårdsleder:
Odin Møller
